Peugeot, Citroën og Opels danske importør har sænket priserne på deres små elbiler, men afviser at det er på grund af Teslas nylige prisnedsættelser.

 

Peugeot og Opel elbiler tilbyder nu besparelser på mellem 30.000 og 45.000 kroner. Analytikeren René Tønder fra AutoInc mener, at prisreduktionerne vil være permanente.

 

Rene Tønder peger på, at Teslas konkurrenter er tvunget til at følge med, hvis Tesla ikke hæver sine priser igen. Han påpeger også, at Tesla har en stor fordel frem for etablerede bilproducenter, der stadig kæmper med at øge deres elbilsproduktion og sænke omkostningerne på produktionen.

 

– De må forsøge at følge med for ikke at miste markedsandele, og så vente på, at etablerede bilproducenter kan øge deres elbilsproduktion. Det vil tage nogle år, før de kan indhente Teslas forspring, udtaler Tønder.


Læs videre længere nede: 

Peugeot e-208 varianter har således fået følgende prisnedsættelser:

Peugeot e-208 Active: Fra 289.990 kr. til 264.990 kr.

Peugeot e-208 Active Pack: Fra 299.990 kr. til 269.990 kr.

Peugeot e-208 GT: Fra 319.990 kr. til 289.990 kr.

Peugeot e-208 GT Sky: Fra 324.990 kr. til 294.990 kr.


Opel Corsa-e har også oplevet prisnedsættelser:

Opel Corsa-e First Edition 136 hk:Fra 294.990 kr. til 259.990 kr

Opel Corsa-e Ultimate 136 hk: Fra 324.990 kr. til 279.990 kr.

Citroën har angiveligt også sænket priserne på deres e-C4, men førpriserne er ikke tilgængelige. Modellen kan nu købes for mellem 259.990 kroner og 309.990 kroner afhængigt af udstyrsvarianten.