Kia EV9 tilbyder en imponerende rækkevidde, opladning og ydeevne til familier, der søger en rummelig elektrisk SUV 

 

Kia har netop præsenteret deres nye elbil, EV9, som er en stor og praktisk SUV med plads til op til syv personer. Her kan du læse alt om bilens imponerende rækkevidde, opladning, ydeevne og interessante tiltag.

 

En stor og aerodynamisk SUV



Kia EV9 er en stor bil med en længde på 5.010 mm, en bredde på 1.980 mm og en højde på 1.755 mm. Den har et modigt og aerodynamisk design, der ikke kun ser godt ud, men også er med til at forbedre rækkevidden med en luftmodstandskoefficient på 0,28.

 

Plads og konfigurationer


EV9 byder på masser af plads og kan konfigureres med enten syv eller seks sæder samt forskellige konfigurationer af anden sæderække. Kia har endnu ikke oplyst, hvor mange liter bagagerummet har.

 

Rækkevidde og opladning


EV9 har en rækkevidde på op til 541 kilometer med et batteri på 99,8 kWh. Den har også et 800V-ladesystem, som giver mulighed for hurtig DC-opladning.

 

Kia oplyser, at bilen vil kunne køre 239 kilometer efter kun 15 minutters opladning. EV9 er desuden udstyret med Vehicle-to-Load-funktionen (V2L).

 

Læs videre nedenfor: 

Ydeevne


Der ser ud til at komme fire forskellige varianter af Kia EV9.Basismodellen har en elektrisk motor på baghjulene, der yder 160 kW og 350 Nm, og har en acceleration fra 0-100 km/t på 8,2 sekunder.

 

Basismodellen kommer ikke til Danmark, men den danske model bliver i stedet EV9 Long Range, der er lidt langsommere med en acceleration på 9,4 sekunder og et drejningsmoment på 350 Nm og 150 kW.

 

AWD-varianten har to elmotorer, der tilsammen yder 283 kW og 600 Nm, og har en acceleration fra 0-100 km/t på 6 sekunder. Den hurtigste variant er Kia EV9 GT, men ydeevnen på denne model er endnu ikke afsløret.

 

Opgraderinger gennem Kia Connect Store


For første gang kan man tilkøbe en “Boost-funktion” i Kia Connect Store, der kan gøre bilen hurtigere gennem en softwareopdatering.

 

AWD-modellen kan opgraderes til at kunne accelerere fra 0-100 km/t på 5,3 sekunder med en ydeevne på 700 Nm. Om der vil komme flere funktioner tilgængelige gennem Kia Connect Store, vides endnu ikke.