Porsche udfordrer Tesla og Lucid med ny Taycan
Porsche er ikke tilfreds med, at de amerikanske elbilproducenter Tesla og Lucid har hurtigere elbiler, så nu er de på vej med en ny og stærkere Taycan med 1.000 elektriske hestekræfter.
Taycanen er en ekstremt velkørende elbil, men på trods af bilmærkets årelange erfaring med at bygge hurtige biler, har Porsche ikke noget der kan matche amerikanske Tesla og Lucid – i hvert fald ikke når det handler om rå acceleration på en lige vej.
Sammenligning af modellerne
Teslas Model S Plaid accelererer fra 0-100 km/t på 2,1 sekunder og Lucids Air Sapphire gør det på 2 sekunder lige ud. Til sammenligning klarer den hurtigste eldrevne Porsche det på 2,8 sekunder.
Model S Plaid og Air Sapphire kan dog også prale med mere end 1.000 hestekræfter og tre elektriske motorer, hvor Taycan Turbo S 761 hestekræfter og to elektriske motorer. Det er dog ikke Porsches plan, at Tesla og Lucid skal forblive hurtigere.
Porsche skal forbedre rækkevidden ekstremt
For at Porsche skal have en chance mod Tesla Model S Plaid og Lucid Air Sapphire, skal der også kigges nærmere på at forbedre rækkevidden. En Taycan Turbo S kører op til 416 kilometer (WLTP) på en opladning, mens Teslaen kører op til 600 kilometer. Med et enormt 118 kWh batteri forventes Lucid Air Sapphire at have en rækkevidde på omkring 750 kilometer. Lucid Air Dream Edition Range er lige så hurtig som Taycan Turbo S, men kører op til 900 kilometer på en opladning.