Opdag bilens imponerende funktioner og egenskaber og lær mere om mulighederne for leje af batteri.

 

NIO er nu klar til at lancere deres nye elektriske SUV, EL7, i Danmark. EL7 er en rummelig, højteknologisk og hurtig elbil, der er en direkte konkurrent til andre luksus-SUV'er som Volvo EX90, Xpeng G9, Mercedes EQE SUV og BMW iX. Læs videre for at finde ud af mere om NIO EL7s specifikationer og priser i Danmark.

 

En luksuriøs, praktisk og hurtig elbil

 

NIO EL7 har en stor og indbydende kabine, der byder på masser af plads og komfort til passagererne. Kabineudstyret omfatter 256-farvers vandfalds ambientbelysning, et 7.1.4 Dolby Atmos surround sound-system, en stor 12,8 tommer infotainmentskærm med NIOs eget Banyan-infotainmentsystem og meget mere. Bagagerummet er også rummeligt med en kapacitet på 658 liter, der kan udvides til 1.545 liter med bagsæderne lagt ned.

 

EL7 har adaptiv luftundervogn som standard, hvilket giver øget kørekomfort og ydeevne. EL7 kan accelerere fra 0 til 100 km/t på 3,9 sekunder takket være to elektriske motorer, der yder i alt 480 kW (653 hk) og 850 Nm.

 

Læs videre nedenfor: 

EL7 kan fås med enten et batteri på 75 kWh eller 100 kWh. Batteriet kan udskiftes på en batteriskiftestation, hvis man har et Baas-abonnement (Battery as a Service). Dette kan du blive klogere på i ovenstående artikel. 

 

Rækkevidden er op til 509 kilometer, og opladningstiden fra 10-80 procent er omkring 40 minutter (Op til 130 kW). EL7 er også udstyret med NIOs nye NT2.0-platform, LiDAR-sensor og mere state-of-the-art teknologi.

 

Priser på EL7

 

En NIO EL7 med 75 kWh batteri koster 817.000 kroner og med det større 100 kWh batteri er prisen 937.000 kroner. Hvis man ønsker at leje batteriet gennem et BaaS-abonnement, kan man købe bilen til henholdsvis 724.000 kroner og 769.000 kroner.

 

Batterilejen koster 1.999 kroner per måned for 75 kWh og 2.199 kroner per måned for 100 kWh. Det er også muligt at købe NIO EL7 på abonnement, hvor priserne starter fra 12.198 kroner per måned.

Galleri