Audi har endnu engang sat sig ved tegnebrættet for at skabe deres A6 i en e-tron version. Bilen vil være bygget på en helt ny platform og eftersigende få 469 Hk samt 590 Nm som skubber milen fra 0-100 km/t. på lige under 4 sek. Audi A6 har været en velkendt bil i bilmiljøet, især den velkendte Audi RS6 som er en 5 pers. familie vogn der kan følge med diverse superbiler, uden problemer. Den nye e-tron A6 vil være lige så bred som den nuværende Audi RS6 og 5 cm lavere. Audi nævner at bilen er den første med 2 elmotor fra producenten. Bilen vil derudover blive udstyret med 22 tommer fælge og en luftundervogn. Audi har valgt at tage inspiration fra deres første e-tron og videreført kamera som sidespejl på den nye A6’er. Bilens front gril vil fungere som et vigtigt kølingselement for batterierne samt bremserne. Luftindtaget foran skubber luften igennem bilen for at opnå bedst muligt performance. Derudover har diffusere bagpå til formål at reducere løft og holde bilen plant på vejen.

Den nye Audi A6 avant e-tron vil blive udstyret med Matrix-LED og OLED-lysteknologien, som gemmer på en masse party tricks. Audi har meldt ud at det er muligt at projektere et spil op på væggen mens bilen er parkeret og man sidder indeni bilen og spiller. Derudover kan projekterer i siden af karrosseriet projektere et advarselssymbol til cyklister om at nogen er ved at åbne døren og de skal være opmærksomme.

Konceptbilen repræsenterer omkring 95 % af bilens færdige design. Bilen vil blive solgt i Europa mens USA desværre ikke vil få muligheden for at købe bilen, som det ser ud på nuværende tidspunkt. Audi forventer at lancere og starte produktionen af Audi A6 e-tron i 2024. På nuværende tidspunkt har Audi meldt ud af der vil blive lavet en Avant, Allroad og en RS-variant af bilen. Bilen vil blive udstyret med et 100 kWh batteri som skulle give en WLTP på 700 km samt et ladesystem på 800-volt som vil kunne lade med 270 kWh/timen, det vil gøre det muligt at oplade 300 km på blot 10 min, samt 80 % af bilens kapacitet på under 25 min.
Audi har allerede meldt ud af der ville blive produceret en Audi A6 e-tron sedan, bilen vil have det samme lade system dog med et mindre batteri som giver en mulig rækkevide på 643 km pr. opladning WLTP.